Weekendavisen, Lars Brix Nielsen
Ole Sohn er jo medejer af det forlag, som udgiver bogen. Da Abrahamsen står bag fagforeningshittet Til min dreng i arbejdsløshedskøen, kunne man godt frygte, at bogprojektet var så ræverødt, at en del borgerlige læsere ikke ville gide hænge på.
Imidlertid har forfatteren Abelone Glahn foretaget en god vægtning mellem det musikalske
og det samtidshistoriske. Helheden er blevet et fint stykke nyere musikalsk
danmarkshistorie oplevet gennem Peter Abrahamsens nysgerrige og dejligt fordomsfrie
øjne.
[…]Selv om bogen ikke lægger skjul på Abrahamsens stærke sympatier med venstrefløjen,
er hans arbejde også altid præget af godt købmandskab. Teenageidolet Peter
Abrams var økonomisk bevidst og førte regnskab over sine indtægter. Enkelte steder
er snusfornuften endog som taget ud af DR2 dokumentaren Asger og de langtidsledige, uden at det derfor er en dreng i arbejdsløshedskøen, der har udtalt det følgende: »I mit lange liv som selvstændig musiker har jeg lært, at hvis jeg skal hente til dagen og vejen, skal jeg selv sætte ting i gang. Jeg kan ikke vente på, at der falder appelsiner ned i turbanen. Man kan måske i stedet sige, at jeg har valgt at dyrke appelsinplantagerne.«
Dagbladet Arbejderen, Bjarne Nielsen, ******
Biografien dokumenterer, at der næppe er nogen enkeltperson, der har haft så stor indflydelse på og betydning for den nye danske folkemusik som Abrahamsen.
Han har fortjent modtaget et hav af priser, blandt andet for at »fremme arbejderkulturen i Norden og for det internationale solidaritetsarbejde« og Gelsted-Kirk-Scherfig prisen for at holde »arbejderklassens rødder og traditioner
levende«.
“Bogens billedmateriale og formidling er helt i top. En tak til Abelone Glahn for at give os mulighed for at komme rundt om »hele hans professionelle liv«. Et liv fuld af historier, anekdoter, overraskelser og den bedste indføring i den danske populærmusiks historie, som undertegnede hidtil har læst.“
Magasinet Erhverv og Kultur, Bjarne Winther
Bogen kan stærkt anbefales den generation, der er vokset op med populærmusikken. Bogen er velskrevet , og man får sat tingene på plads i den rette sammenhæng. Lidt nostalgisk bliver man også under læsningen.
Læs hele anmeldelsen her (side 18)
Rootszone.dk, Lissen Jakobsen
Bogen er meget sober og uprætentiøst fortalt og skrevet, og den handler primært om den vidtfavnende karriere. Den er personlig uden at blive privat.[…]
Meget interessant og sjovt, hvis man har bare den allermindste smag for og erfaringer med folkemusikken, og hvordan den blev udbredt op gennem 1960′erne og 1970′erne og faktisk boomede ret voldsomt.[…]Bogen er udgivet på Forlaget Sohn og er spændende læsning
Læs hele Rootszones anmeldelse her
Folketidende, K. E. Watz:
Det gør han levende og interessant i denne velskrevne og veldisponerede erindringsbog, der i særlig grad fokuserer på det musikalske i en beretning, der ikke afslører eventuelle skeletter i skabene.
Læs hele Folketidendes anmeldelse her:
Bogsyn.dk
Vil man en tur ud i dansk musikliv med tilbagevirkende kraft, og vil man have et rigtig godt kendskab til, hvilket sammenhold, der har været i branchen, og naturligvis hvad der har drevet multimusikeren Peter Abrahamsen, så skal man have fat i denne uhyre velskrevne bog om manden, der begyndte som teenageidol, og som i dag flere menneskealdre senere stadig er optaget af at udtrykke sig i kunst, ord, musik.
[…] At leve og genleve musiklivet i ord og billeder gennem de forgangne mange år, det kan vi bestemt også med bogen her. Bravo.
Læs hele Bogsyns anmeldelse her
Fanklub for dansk rock i 70´erne, Poul Nowack:
I bogen fortæller Peter Abrahamsen livligt og dokumenterende om sit professionelle liv med musik, både som udøvende musiker, de mange opgaver og år “bag kulissen”, og kun drypvis omtales privatlivets glæder og problemer.[…] En god bog, som kan anbefales de som vil vide mere om Peter Abrahamsens virke og den danske musikscene for og bag kulissen, herunder tiden i Danmarks Radio, kendiskultur og presse.
Læs hele anmeldelsen her
Musikeren, Martin Blom Hansen
Peter Abrahamsen afslører ikke voldsomt meget om sig selv som menneske i bogen. Der er bestemt ikke noget Knausgård over det. Til gengæld er der masser af konkret og spændende dansk musikhistorie i kapitlerne.
Dansk musiklivs ”Don A” er en vigtig skikkelse, og hans historie er et væsentligt parallelspor til den gængse og mere og mere myteomspundne danske rock’n’roll-fortælling.
Læs hele anmeldelsen på side 44 i Musikeren
Lektørudtalelse, Søren Brunbech, DBC
En god og fyldig biografi om Peter Abrahamsen, der i en menneskealder har haft en vigtig rolle i det rytmiske musikmiljø, både på og bag scenen […]Bogen er i et godt udstyr og har gode og varierede illustrationer.
Den nye guldalder, omtale af Bjarne Winther
Den korte version af Peter Abrahamsen må lyde noget i retning af, at det er ham, der i en menneskealder har udfyldt stort set alle jobbeskrivelser inden for populærmusikken i Danmark. For mange danskere i en moden alder er han den, der ligesom har været med hele vejen igennem – som sanger, musiker, forfatter og meget mere.
Gaffa.dk ***
Jo, det er et langt og begivenhedsrigt liv, som her lægges ud i en lettilgængelig prosa – som fortæller det, den skal, uden ligefrem at fremstå som en sproglig pragtpræstation. Hertil kommer (meget) fyldige citater fra hovedpersonen selv, inklusive polemiske refleksioner om (folke)musikkens vilkår herhjemme før og nu, og endelig en række illustrationer i form af fotos, optrykte artikler, plakater med videre.
Læs hele Gaffas anmeldelse her
Danske Populær Authorer, DPA, Anders Houmøller:
Sange og opsange fra en veteran
Læs DPAs omtale af bogen her
Ekstra Bladet, Allan Lykke
Fra rockpioner til Svantes Bagmand
Læs hele Ekstra Bladets omtale her
Visens Venner, Leif Kirkvåg:
Bogen kan stærkt anbefales til alle, der interesserer sig for viser og folkemusik
Læs hele Visens Venners anmeldelse her
Bogpusheren, Jannik Lunn
Så det er en eventyrlig karriere, der foreløbigt har strakt sig over 55 år, som fortælles levende og medrivende i denne gennemillustrerede bog.
Læs hele Jannik Lunns anmeldelse her
Bladet Kommunist, Margit Andersen
Bogens skildring af musiklivets udvikling kan for en ignorant på det område være en smule for grundig, men sikkert ikke for mange andre, og som helhed er den, uden at blive for privat, et velkomponeret portræt af en aktiv og en engageret kunstner og en omsorgsfuld familiefader – en konstellation der ellers ikke altid ligger lige for.
Bogen skal også roses for mange fine illustrationer og for, at der er sørget for kildeangivelser, diskografi og navneregister.
Læs hele anmeldelsen her
Læserkommentarer fra facebooksiden:
Vi læste højt fra den til morgenkaffen – det er en god og vigtig bog, I to har skrevet. Respekt! – og så er den underholdende. Vi elsker jeres sidste kapitel om “at spille for sine samtidige”
Det er en meget flot bog, og vi er i gang med at læse, og det bedste er dens skæve humor, så tak for sliddet. Ja stor ros til jer begge , det er en svær opgave, og I har løst den rigtig godt.
Først tak for en hyggelig aften på Vartov, er begyndt at læse, kunne ikke vente, gik i gang da jeg kom hjem, det er spændende at læse om din opstart, da jeg jo først har stiftet kendskab til den musik 20 år senere, din rock tid kendte jeg ikke til.
Hej Peter Abrahamsen. Er i fuld gang med at læse din fantastiske bog, kan kun anbefale alle at købe dette mesterstykke. Samtidig rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen!
Har lige modtaget bogen om dit liv. Jeg glæder mig så meget til at læse den, da jeg faktisk kun har “kendt” dig i 6-7 år, og det kun fordi mine venner syntes, jeg og min mand skulle have en festlig aften på Trekanten i Aalborg sammen med dig og Bell Pepper Boys. Jeg blev solgt til stanglakrids og har snart købt alle dine plader. Dit musikalske univers er så spændende med højdepunktet i Ludvika til Nordisk afton. Den aften glemmer jeg aldrig. Tak for din musik og al den glæde du spreder.
Det er en dejlig bog, oplysende i al sin fakta, men også en storytelling om et utroligt liv helt ud over det sædvanlige – jeg har hørt Peter fortælle en del af historierne “Live”, og de er helt genkendelige både i sproget og ånden i bogen. Mit kendskab til Peter var igennem radioen og de plader, som min mand havde, da jeg mødte ham. Er meget taknemmelig for det, han har givet os. Tak til Abelone for at bogen blev til .
Lige et lille tillæg…jeg er startet på bogen og har læst de første kapitler. Kan ikke lade være med at sende en varm tanke til Abelone, som har skrevet bogen og gjort den så levende, at man føler sig hjemme i den. Tak til forfatteren.